27.-30. juli 2022

Dage
Timer
Minutter
Sekunder

Stine Bramsen

Store scene

Onsdag d. 27.07

Kl. 16.30

Én af Danmarks største stemmer er tilbage som soloartist. Nu er hun klar til at indtage Langelandsfestival 2022 sammen med sit store band. Stine Bramsen skifter igen tilværelsen i Alphabeat ud med sin solokarriere og har for nylig udgivet hitsinglen ’What I Want You To Do’, som er i A-rotation på P4.

Ikke nok med, at Stine Bramsen er tilbage med ny musik, så er ambitionerne større end nogensinde før, når det gælder hendes liveudtryk. Publikum kan forvente et liveshow ud over det sædvanlige, når Stine Bramsen sammen med sit 8-personers store orkester besøger Store Scene på Langelandsfestival 2022.

Mere rå live-energi

Singlen ’What I Want You To Do’ fra slut september er første soloudspil fra Stine Bramsen i mere end 3 år. Sangen er blevet modtaget rigtig flot og ligger i A-rotation hos P4. Sangen er mere organisk og energisk, end hvad man tidligere har hørt fra Stine Bramsen og rummer en håndspillet, rå live-energi, hvor det grimme, ærlige og passionerede har fået mere plads.

’What I Want You To Do’ er skrevet og produceret sammen med Emil Falk (Thomas Helmig, Benjamin Hav, Lukas Graham m.fl.). De to mødtes i forbindelse med arbejdet omkring Alphabeats comeback-album, og ville egentlig bare lige teste, om de kunne skrive en god sang sammen, hvilket blev til 8 sange på bare to uger. Teksten til ’What I Want You To Do’ er, ligesom musikken, mere pågående, end hvad man tidligere har hørt fra Stine Bramsen. Den handler om at bryde ud af alt det pæne og ordentlige i hverdagen og slippe sig selv fri.

Endelig live igen!

Stine udtaler:

“’Sangen handler om at blive rusket igennem, genfinde kontakten med sin indre vildskab og mærke adrenalinen pumpe i blodet igen. Den trang har aldrig været stærkere i min krop end da jeg skrev alt den her nye musik. Dels fordi jeg står et sted i livet, hvor små børn og voksenpligter fylder en del, men også fordi Corona satte en stopper for det jeg elsker mest: AT SPILLE LIVE.”

Derfor glæder Stine Bramsen sig ekstra meget til at komme ud og spille koncerter i eget navn.

Udover at være en central del af Alphabeat, begyndte Stine Bramsens solokarriere for alvor i 2014, da hun udgav debutsinglen ’Prototypical’. Siden da udgav hun debutalbummet ’Fiftyseven’, hvor singlen ’Karma Town’ også er at finde på. Nu er hun klar med en helt ny energisk lyd, hvor ’What I Want You To Do’ blot er startskuddet.

Hør fra os

Skriv dig op til vores nyhedsbrev – så går du aldrig glip af noget!