fbpx
Shaka Loveless på Langelandsfestival

Shaka Loveless

En spillemand af hele sit hjerte!

Shaka Loveless er ikke et helt ukendt navn for gæsterne på Langelandsfestival efter han af flere omgange har inviteret dem ind sit fede univers – både i eget navn, og i sommer sammen med Wafande.

Hans DNA som musiker afspejler sig i hele holdet omkring ham, og der er dømt ren uforfalsket spilleglæde fra start til slut, når Shaka & De Lovløse, som hans mangeårige band kaldes, træder på scenen. Med gennembrudshittet “Tomgang” fra 2012, sparkede Shaka døren ind i hele Danmark, og han har siden fodret danskerne med kæmpehits som “Ikke Mere Tid”, “2 fMod Verden”, og den The Clash inspirerede duet “I Nat er Vi Ladt” med Simon Kvamm på gæstevokal.

I 2020 er Shaka stadig et af de absolut bedste bud på ukrukket velspillet musik med hjertet på rette sted & energi som få.