fbpx

Personalekøkkenet

Du behøver ikke være gourmetkok for at være en del af holdet – bare du kan kende forskel på boller i karry og flæskesteg.

Personalekøkkenet er det sted, der bespiser festivalens mange Crew-medlemmer. Det store industrikøkken er i gang i næsten 3 uger, men bare rolig, så lang tid har du ikke vagter.

Du behøver ikke være kok eller stå i køkken til dagligt, vi har plads til de fleste. Vi ser dog gerne, at du møder til tiden, har humor og et smil på læben – det gør det nemmere for os alle. Alle vagter er ca. i tidsrummet 06.00-22.00.

Du skal helst være fyldt 18 år for at være en del af personalekøkkenet.

Personalekøkkenet søger Crew både til deres før, under og efter hold, men der er ikke mange pladser tilbage.

Er du vores kommende køkkengiraf? Hvis det lyder som noget for dig, eller hvis du har nogle spørgsmål så tag endelig kontakt til Majbritt på msommermark@gmail.com – oplys meget gerne navn, alder og telefonnummer.