fbpx

Lækker lyrik, legendarisk syng-med-fest og højenergisk livebombe!

Hans Philip, Rasmus Bjerg (John Mogensen) og Djämes Braun + Specktors er seneste tilføjelser på festivalplakaten for sommerens store 30 års jubilæumsfejring.

Hans Philip kommer med ærlig lyrik og fængslende produktioner

Hans Philip nærmest forsvandt ovenpå gennembruddet med, og siden opløsning af duoen, Ukendt Kunstner. I foråret 2019 vendte han så tilbage – ud af det blå – med soloalbummet ’Forevigt’, som har storhittet på Spotify og siden er gået Guld og som præsenterede en hudløst ærlig Hans Philip – ud af mørke tider og ind på vuggende ballader og fængslende R&B produktioner.

Hvis Hans Philip ikke allerede have slået sit navn fast som nyklækket solist på den danske musikscene med udgivelsen af debutalbummet, så må man sige, at han har gjort det ved sine livekoncerter i løbet af 2019, samt hele tre nomineringer ved dette års Danish Music Awards i kategorierne Årets Danske Album, Årets Nye Danske Livenavn samt Koda-prisen som Årets Danske Sangskriver.

Til sommer kan du opleve Hans Philip i Møllers.

Rasmus Bjerg (John Mogensen) – en hyldest til manden, musikken og historien

På ryggen af den fantastiske modtagelse, gentager Rasmus Bjerg successen i sommeren 2020, når han igen inviterer nye og gamle rullesten med til folkefest!

Nu, mere 40 år efter sin død, går John Mogensen atter live på scenen. Rasmus Bjerg tager på sommerfestival tour i rollen som dansktoppens ukronede konge i selskab med hans fantastiske seksmands orkester under kyndige ledelse af kapelmester Nicholas Findsen.

”Det bliver en folkefest for hele familien”, for store og små. ”Det skal ikke være så pænt og fornemt, for det havde ikke været i John Mogensens ånd. Det skal være ægte!”, siger han og henviser til Mogensens poetiske beskrivelse af dansktoppen som ”…dig og mig, den dejligste kop kaffe du drikker, bilen der kører forbi hver dag. Den er alt det og ingenting, der sker hver eneste dag”.

Du kan opleve Rasmus Bjerg (John Mogensen) i Møllers til sommer.

Djämes Braun + Specktors inviterer til kæmpefest

Som en bombe af liveenergi er de ukronede festkonger Djämes Braun x Specktors klar til at skabe klubstemning på deres fælles sommertour. Med det legendariske klubhit “Ejer Det”, er stemningen for sommerens kaos sat, godt bakket op af Djämes Brauns catchy-hits (“Fugle”, “Kvinder og Kanoner”) og Specktors højenergiske hip hop (“Unz Unz”, “Lågsus”). 

Hvis du oplevede Specktors rive Møllers rundt i sommer, og oplevede du Djämes Braun i 2018 samme sted, så er du nok allerede overbevist. Det bliver en GIGANTISK fest!

Du kan opleves Djämes Braun + Specktors i Møllers på Langelandsfestival 2020.