fbpx
Festivalstemning

Festivalservice

Festivalens største område søger Crew Classic med et højt servicegen og et stort smil på læben!

Festivalservice er Langelandsfestivals største område og står for service i mange afskygninger, og der er derfor mange forskellige arbejdsopgaver, blandt andet:

  • Portkontrol ved Festivalpladsen, Børneland og flere af vores forskellige camps
  • Visitering
  • Brandtårnsvagt
  • Indkøring af campingvogne
  • Rundering på campingområderne
  • Opsætning af telte
  • Runners

Vi er alles sikkerhed for, at gæster og Crew-kollegaer kan holde en velfortjent og afslappende ferie blandt venner og bekendte.

Vi er et sammentømret område, så du vil selv opleve et brag af en festival med glade Crew-kollegaer, der byder dig velkommen med åbne arme!

Vi forventer, at du passer dine vagter til tiden, med godt humør – så sørger vi for en nem og tryg oplæring, så du er klædt på til de forskellige opgaver.

Vi ser helst, at du er fyldt 18 år, men vi har nogle få steder, hvor det ikke er et krav – såsom telteopsætning og runner.

Der er både behov for Crew før, under og efter festivalen.

Lyder det som noget for dig, har du uddybende spørgsmål eller vil du bare gerne melde dig på holdet? Så kontakt områdechef Carsten på security@llf.dk