fbpx
Dodo & The Dodos på Langelandsfestival

Dodo & The Dodos

Dodo & The Dodo’s leverer landeplager og evergreens! Med mere end 30 år på landevejene og flere hits i bagagen end de fleste kan begribe, er Dodo & The Dodos på alle måder en institution i dansk musik.

Deres allerstørste sange er for længst blevet til landeplager og evergreens, og bandet spilles stadigvæk lige så meget i radioen nu, som da sangene udkom for snart mange år siden. Bandet har dermed opnået noget helt specielt. De er blevet voksne, uden at de har mistet deres aktualitet. Dodo & The Dodos er en af Dansk pops ypperste ambassadører, og med hits nok til mere end et band er de klar til Langelandsfestival 2020.