Queen Machine på Langelandsfestival

Queen Machine

Var du der i Møllers i 2018? Det var et propfyldt telt, der havde et brag af en fest med Danmarks, måske Nordeuropas bedste bud på Freddie Mercury og et mindeværdigt show fra Queen Machine – og nu får du muligheden igen.

Helt i Queens ånd leverer Queen Machine et show med masser af sjæl og ikke mindst et utal af udødelige hits. We Will Rock You, Bohemian Rhapsody, I Want To Break Free, A Kind Of Magic, Don’t Stop Me Now, Somebody To Love… Listen af hits er lang, og man finder ikke en større Queen-oplevelse i Europa end Queen Machine, der både musikalsk og visuelt leverer varen.

Rasmus Bjerg (John Mogensen) på Langelandsfestival

Rasmus Bjerg (John Mogensen)

På ryggen af den fantastiske modtagelse, gentager Rasmus Bjerg successen i sommeren 2020, når han igen inviterer nye og gamle rullesten med til folkefest!

Nu, mere 40 år efter sin død, går John Mogensen atter live på scenen. Rasmus Bjerg tager på sommerfestival tour i rollen som dansktoppens ukronede konge i selskab med hans fantastiske seksmands orkester under kyndige ledelse af kapelmester Nicholas Findsen.

”Det bliver en folkefest for hele familien”, for store og små. ”Det skal ikke være så pænt og fornemt, for det havde ikke været i John Mogensens ånd. Det skal være ægte!”, siger han og henviser til Mogensens poetiske beskrivelse af dansktoppen som ”…dig og mig, den dejligste kop kaffe du drikker, bilen der kører forbi hver dag. Den er alt det og ingenting, der sker hver eneste dag”.

Du kan opleve Rasmus Bjerg (John Mogensen) i Møllers til sommer.

HUSH på Langelandsfestival

HUSH

HUSH skal opleves live! Det er efterhånden en velkendt sandhed for duoens trofaste fans.

Duoen bestående af forsangeren Dorthe Gerlach og guitaristen Michael Hartmann, brød igennem i 2004 med debutalbummet ”A Lifetime” og skabte med ét slag, deres helt eget ståsted på den danske musikscene. Med over 100.000 solgte albums er de en af DK’s største succeser inden for genren folk/countrypop/americana.

Hush har lavet både det nære akustiske og det mere elektriske, så der er nok at tage af fra 15 års bagkatalog. Og det er særligt balance imellem de to musikalske udtryk, som duoen er kendt for at mestre til perfektion; Dorthes skrøbelige inderlighed, som er varemærke i Hushs pop-country sound, akkompagneres særdeles raffineret og nærmest symbiotisk af livsledsageren og samarbejdspartneren, Michael Hartman, som står diskret i siden af scenen med sin guitar, hvorfra han leder koncerternes forløb.

Som de fleste fans er bekendt med, deltog Dorthe Gerlach i TV2´s Toppen af Poppen i 2017, hvor hendes fortolkninger af hendes fortolkning af Søren Huss’ hjerteskærende ”Et Hav af Udstrakte Hænder” fik særlig meget ros. Dorthe var endda selv så glad for sangen, at Hush indimellem har sangen med på setlisten til sine egne koncerter.

Gennem årene har Hush turneret flittigt og i forskellige konstellationer afsøgt grænserne i deres nordiske americana inspirerende univers. Live, leverer HUSH som altid, en helt særlig og stemningsfuld oplevelse med Dorthes smukke og karismatiske stemme i front.

Poul Krebs på Langelandsfestival

Poul Krebs

”En af dansk poprocks bedste iagttagere”, har BT kaldt ham.

Jyllands Posten har skrevet om ”…en troværdig og ligefrem kunstner i særklasse” – mens Gaffa har karakteriseret Poul Krebs som ”en ualmindeligt kultiveret musiker, der presser sig selv til det yderste for at give publikum en oplevelse, de aldrig glemmer.”

Krebs altid været leveringsdygtig i både underfundige og skæve historier, fra den rejse igennem livet, der i hans tilfælde ikke altid er gået af den lige vej.

En rejse, der har gjort Poul Krebs til en af landets mest populære kunstnere – og som undervejs har udmøntet sig i albums som ”Små Sensationer”, ”Kosmorama”, ”Forbandede Vidunderlige Tøs”, ”Fri Som Et Forår”, ”Morgendagens Tåber”, ”På En God Dag”, ”Asfalt og senest ”Maleren og delfinerne på bugten”. Det nye udspil gik direkte ind som #1 på listen over de mest solgte udgivelser i Danmark – og blev af BT kaldt for ”Et af Krebs bedste album”. Poul Krebs har i løbet af sin lange karriere skrevet langt over 500 sange, har spillet mere end 1000 koncerter og har efterhånden udgivet 24 albums (alt iberegnet), tilsammen solgt i langt over 1 million eksemplarer.

Lis Sørensen på Langelandsfestival

Lis Sørensen

Lis Sørensen kommer med en perlerække af hits!

En æres-DMA, Arena-koncerter med Anne og Sanne og en anmelderrost biografi – Lis Sørensen havde et heftigt 2019, og i 2020 sænker Lis Sørensen ikke farten, men fortsætter sin enestående karriere med at spille en masse koncerter landet over. Desuden er et nyt album planlagt til at se dagens lys i sensommeren.

Lis Sørensens imponerende repertoire byder på en perlerække af hits fra 4 årtier samt nye forrygende numre. Med en sprællevende samling af sange står Lis Sørensen skarpt i nutiden og formidler fortidens hits, “ Verden er i farver”’, ’Tæt på Ækvator’, ’Mine Øjne De Skal Se’ og mange flere, med en naturlig elegance, som uden tvivl vidner om hendes egen kærlighed til repertoiret. 

Med sin varme og stærke vokal i centrum, favner Lis Sørensen et større og større publikum, og den eftertragtede sangerinde er mere end klar til sommeren 2020. 

Hans Philip på Langelandsfestival

Hans Philip

Hans Philip nærmest forsvandt ovenpå gennembruddet med, og siden opløsning af duoen, Ukendt Kunstner.

I foråret 2019 vendte han så tilbage – ud af det blå – med soloalbummet ’Forevigt’, som har storhittet på Spotify og siden er gået Guld og som præsenterede en hudløst ærlig Hans Philip – ud af mørke tider og ind på vuggende ballader og fængslende R&B produktioner.

Hvis Hans Philip ikke allerede have slået sit navn fast som nyklækket solist på den danske musikscene med udgivelsen af debutalbummet, så må man sige, at han har gjort det ved sine livekoncerter i løbet af 2019, samt hele tre nomineringer ved dette års Danish Music Awards i kategorierne Årets Danske Album, Årets Nye Danske Livenavn samt Koda-prisen som Årets Danske Sangskriver.

Faustix på Langelandsfestival

Faustix

Faustix har indtil videre haft et forrygende 2019 med flere single udgivelser på de danske charts, en stor sommertour og en udsolgt headliner koncert.

Nu udgiver han sin næste single ’Lose Myself’, som med sit stærke underbyggende saxofon riff pifter vinterens mørke lidt op, alt imens vi kan se frem til at opleve ham skabe en kæmpefest i Møllers til sommer!

’Lose Myself’ er blevet til i samarbejde med den anerkendte danske producer Cutfather, som gennem årene har brygget hits sammen med store internationale artister så som Kylie Minogue, Christina Aguilera, Robyn etc. Vokalen er leveret af engelske Maegan Cottone som er en anerkendt sanger og sangskriver i hjemlandet, hvor hun bl.a. har arbejdet med både Little Mix og Britney Spears. Med ’Lose Myself’ ønsker Faustix at bibeholde den gode sommerenergi, som kan forlænge sommerens glæde og fest. Dette bliver ikke kun fremhævet ved trackets uplifting sound, teksten står i stærk relation med budskabet om at slå sig løs og have det sjovt.

Med ’Lose Myself’ bygger Faustix videre på det utrolig stærke repertoire, som han har skabt i år med singlerne ’Thorns’ og ’Need You’ og som også har givet ham hele seks nomineringer til Danish Club Awards 2019. Faustix håber, at året 2020 bliver et år , hvor han får endnu mere mulighed for at udvikle sig musikalsk, kreativt og personligt.

Djämes Braun + Specktors på Langelandsfestival

Djämes Braun + Specktors

Som en bombe af liveenergi er de ukronede festkonger Djämes Braun x Specktors klar til at skabe klubstemning på deres fælles sommertour. 

Med det legendariske klubhit “Ejer Det”, er stemningen for sommerens kaos sat, godt bakket op af Djämes Brauns catchy-hits (“Fugle”, “Kvinder og Kanoner”) og Specktors højenergiske hip hop (“Unz Unz”, “Lågsus”). 

Hvis du oplevede Specktors rive Møllers rundt i sommer, og oplevede du Djämes Braun i 2018 samme sted, så er du nok allerede overbevist. Det bliver en GIGANTISK fest!

Du kan opleves Djämes Braun + Specktors i Møllers på Langelandsfestival 2020.

Alex Vargas på Langelandsfestival

Alex Vargas

Med en yderst karismatisk udstråling, et drenget glimt i øjet og ikke mindst sin tryllebindende stemme, har Alex Vargas i løbet af de seneste år imponeret musikkritikere, radiolyttere og ikke mindst koncertgængere.

På blot to år er Alex Vargas gået fra at spille udsolgte koncerter på små Københavnske spillesteder, til at Royal Arena med sin himmelstræbende vokal og gennemslagskraftige noise-soul.

Når Alex Vargas tager på tour i UK er der udsolgt. Går turen over Atlanten, er der også rift om billetterne og det samme gør sig gældende, når den Alex spiller på dansk jord, med flere udsolgte koncerter over hele landet.

Han er et garanteret hit og publikumsfavorit, og du kan opleve Alex Vargas i Møllers på Langelandsfestival 2020.

jung på Langelandsfestival

jung

”Vi håber –beskedent –at vores musik kan være med til at samle generationerne”. Sådan lyder ordene fra den danske indiepop-trio jung, der, på rekordtid, har indtaget den danske musikscene. I september 2019 udgav jung sin anden single ”Hun Kommer Tilbage”, der gik ind som ”P3’s uundgåelige”, mens P4 lagde sangen direkte i A-rotation. Kort efter annoncerede bandet sin debutkoncert på Hotel Cecil, der gik udsolgt på kun 24 timer.

jung er lyden af dansk 80’er rock blandet med elektroniske elementer og tankevækkende lyrik. Bandet fortæller selv: ”Vi er alle tre meget almindelige drenge, der håber at kunne kommunikere nogle af de følelser, vi alle sammen hele tiden står overfor. Vi håber (beskedent), at vores musik kan være med til at samle generationerne. Både når alting er skønt, og når alting bliver sværere. Det forsøger vi at gøre med en lyd, som er let tilgængelig og genkendelig, men med en vision om at skabe et dybt, åbent og fremadskuende lyd-univers.”

jung er kun lige begyndt, men dømt ud fra det niveau, de har lagt for dagen indtil nu, ser fremtiden rigtig spændende ud for den danske trio.